|
|
Invensure Aktuar
Forsikrings- og pensionsbranchen oplever vedvarende krav til produktudvikling i et stadigt mere konkurrencebetonet marked. Samtidigt stiller lovgivningen øgede krav til økonomisk rapportering, samt til risikostyring baseret på komplekse modeller og opgørelser. Forsikringsselskaberne og pensionskasserne har derfor ofte svært ved at finde de fornødne interne ressourcer til at sætte sig ind i nye områder.
Invensure Aktuar tilbyder aktuarmæssig rådgivning indenfor såvel koncept- og produktudvikling samt IT-implementering, som indenfor regnskabsanalyse, hensættelsesprincipper og risikostyring. Det er vores mål at gøre aktuarteknikken til en naturlig del af forretningen gennem forståelig rådgivning med udgangspunkt i kundernes indsigt og behov.
Invensure Aktuar retter sig i sin rådgivning ikke kun mod forsikringsselskaber og pensionskasser, men tillige mod forsikringsmæglere, revisionsselskaber og kunderepræsentanter.
Hvis du vil høre mere om aktuarrådgivning er du meget velkommen til at kontakte Invensure Aktuar på tlf.33 32 07 66 eller maile på kontakt@invensure.dk.
|
|
|
|